ESG
Vores holdning er klar - også til ESG!
SCR er kendt for vores professionelle tilgang til rekruttering indenfor IT.
Vi tager klar stilling og har holdninger i det tætte og langvarige samarbejde med kunder og konsulenter. Samtidig er vi fleksible og tilpasser os de givne forhold. På den måde får vi ikke kun skabt det bedste match, men tilgodeser også de specielle behov, der måtte være.
Tilsvarende har vi en holdning til hvad vi kan bidrage med for at gøre vores verden til et bedre sted – og det ansvar vil vi gerne tage del i.
I 2023 besluttede vi, at vi ville være på forkant med de krav der stilles danske virksomheder indenfor ESG-rapportering. Med udgangspunkt i vores svar i TSi (Technology Sustainable index) udarbejdede vi en komplet ESG rapport, der viser vores tiltag for miljø/bæredygtighed, sociale forhold og ledelse.
Vi tager vores ansvar alvorligt
Hos SCR har vi ambitiøse mål – også når det gælder vores klimaindsats. Vores klimaaftryk er ikke stort, vi har ikke et stort produktionsaftryk, men vi har stadigt et ansvar.
Vi har derfor valgt at få vores klimamål valideret gennem Science Based Target Initiative (SBTI). Vi kan nu med sikkerhed sige, at måden vi driver virksomhed er i tråd med klimavidenskaben, Paris-aftalen og understøtter målet om at holde global opvarmning på 1,5°C. For os handler det om at tage ansvar.
Mål #5:
SCR har siden 2018 været verdensforældre, hvor vi igennem Unicef støtter verdens børn til en sund og tryg hverdag med lige muligheder for alle køn. Mere lokalt har vi fokus på ligestilling mellem kønnene i de konsulenter vi præsenterer.
Mål #8:
Vi støtter iværksætterkultur og jobskabelse for at sikre økonomisk vækst i Danmark. Alle skal arbejde under anstændige forhold, og her taler vi konsulenternes sag over for kunderne, hvis behovet opstår.
Mål #13:
Som en del af IT-branchen ønsker vi, at gøre en aktiv indsats for at modvirke global opvarmning og reducere CO2. Det gør vi konkret ved at plante træer i samarbejde med GrowingTrees.dk, hvor vi planter et nyt træ for hver aktiv konsulent, vi har på opgave. Dermed lagres CO2, rent drikkevand sikres, der kommer mere natur, øget biodiversitet og der skabes nye rekreative naturområder. Vi planter kun træer i områder der er tinglyst som fredskove, hvilket betyder, at arealet for al tid fremover skal bruges til skov-formål.
Derudover har vi i 2023 underskrevet Commitment Paper for grøn mobilitet i samarbejde med Klimaalliancen Aarhus.
Det betyder konkret, at vi understøtter omstillingen til grønnere transportformer ved at øge antallet af lavemissionsbiler i virksomheden.
Vil du høre mere?
Vil du høre mere, så kontakt os for en uforpligtende snak, hvor vi kan afklare dine behov i forhold til de kompetenceområder, vi kan byde ind med.
Søren Vestergaard