BI Data Engineer til data lakehouse løsning tæt på Aarhus

Er du en passioneret BI Data Engineer, der brænder for at transformere data til meningsfuld indsigt? Vi oplever stor efterspørgsel på data og søger en dedikeret BI Data Engineer, der ønsker at udvikle sig fagligt og arbejde med de nyeste teknologier indenfor området.

Du vil blive en del af Data & Analytics teamet, der arbejder tæt sammen om at skabe datadrevne beslutningsgrundlag til forretningen i en data lakehouse løsning i Microsoft Fabric. Vi er et lille, men ambitiøst og dedikeret team, der arbejder ud fra en Scrum baseret tilgang. Din primære opgave bliver at udvikle datamodeller på nye dataområder, sikre datakvalitet, samt drift og support af løsningen.

 

Din rolle

Dit fokus vil være backend udvikling af vores data lakehouse. Din primære opgave vil være at klargøre og strukturere data til analyseformål og skabe datamodeller der understøtter forretningens behov. Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • ETL og datamodellering af semantiske modeller i Microsoft Fabric  
  • Løbende vedligehold og forbedring af BI-løsningen
  • Performance optimering og overvågning til sikring af stabil og kost-effektiv drift
  • Arbejde tæt sammen med både IT og forretningsenheder for at forstå deres behov og omsætte dem til effektive løsninger.
  • Data governance og dokumentation

 

Om dig

Du har 3-5 års erfaring med datamodellering fra lignende stillinger, og du trives i et team, hvor der forventes sparring og samarbejde. Du har en solid teknisk baggrund og kan lide at fordybe dig i arbejdet med komplekse datasæt. Du har et godt øje for forretningsmæssige behov og forstår, hvordan data kan understøtte strategiske beslutninger. Du har erfaring med at analysere komplekse datastrukturer og omsætte dem til robuste og brugervenlige datamodeller, som imødekommer forretningens behov. Du er struktureret og har fokus på at skrive vedligeholdelsesvenlig kode.

Vi ser gerne, at du kan nikke ja til følgende:

  • Erfaring med udvikling af data lakehouse løsninger, gerne i Microsoft Fabric
  • Erfaring med dimensionel modellering efter Kimball’s principper
  • Solid erfaring med SQL og Python
  • Erfaring med DAX, Azure
  • Kendskab til GIT og DevOps
  • Formår at analysere komplekse datastrukturer
  • Er analytisk og detaljeorienteret, men forstår vigtigheden af at levere intuitive løsninger, der er lette at bruge for ikke-tekniske brugere.
  • Er god til at kommunikere på både dansk og engelsk, og kan forklare komplekse tekniske koncepter på en enkel måde.
  • Du er en stærk teamplayer, der værdsætter samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • Nysgerrighed på ny teknologi

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en global virksomhed.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et globalt arbejdsmiljø præget af vækst og innovation.
  • Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og videndeling.

 

Interesseret?

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Kenneth Brandstrup på e-mail kbr@scr.dk

 

Om AVK

AVK’s kerneområde er udvikling og produktion af ventiler, hydranter og tilbehør.

Vores produkter er vigtige dele i infrastrukturen verden over inden for håndtering af drikkevand, gas, spildevand, brandbekæmpelse og en lang række industrielle processer.

AVK er en familiejet koncern, og har hovedkvarter i Galten mellem Aarhus og Silkeborg.

Med en omsætning på DKK 9,3 milliarder i 2025 og ca. 5.500 medarbejdere på 100+ produktions- og salgsselskaber over hele verden, er AVK en betydelig spiller i vandindustrien.

AVK ønsker at være en ansvarlig og troværdig virksomhed, som evner at balancere økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Bæredygtige tiltag er således grundlæggende i vores produktion og vi har et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

 

Se mere om AVK her:

www.avkvalves.com, hvor du også kan læse om, hvordan vi behandler dine personlige data (https://www.avkvalves.com/en/what-to-expect-from-us/about-avk/working-at-avk).

Del denne stilling

LinkedIn
Email
Print