Systemadministrator med fokus på IT-sikkerhed

 

Vil du være med til at styrke IT-sikkerheden og sikre stabil drift af forretningskritiske systemer og platforme?

Til vores kunde Bizbrains søger vi en erfaren systemadministrator med stærke kompetencer inden for IT-sikkerhed og en naturlig interesse for automatisering og stabile IT-løsninger. Du får mulighed for at præge udviklingen af de interne IT-miljø og bidrage til at styrke sikkerheden, stabiliteten og automatiseringen af løsningerne.

Du tilbydes en stilling med stort ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at præge de tekniske løsninger i tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen.

 

Om jobbet

Som systemadministrator bliver du en del af Operations-teamet, der består af syv erfarne kolleger. Her får du ansvar for en bred vifte af drifts- og sikkerhedsopgaver og bliver samtidig et vigtigt bindeled mellem Operations og resten af organisationen. Du vil referere til CIO.

IT-sikkerhed bliver et af dine vigtigste fokusområder. Du skal være med til at identificere risici, implementere sikkerhedstiltag og sikre, at systemer og platforme løbende udvikles i takt med nye krav og trusler.

Du får også mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og bidrage til øget automatisering og effektivisering. Vi forventer derfor, at du både kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine beslutninger og samarbejde med kolleger om at finde de bedste løsninger.

 

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af den daglige drift og videreudvikling af IT- og SaaS-platforme i afdelingen i Vejle – med særligt fokus på sikkerhed, stabilitet og automatisering.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • IT-sikkerhed og compliance: Videreudvikle sikkerhedstiltag på servere og endpoints, herunder Conditional Access-politikker, i samarbejde med SOC og Incident Response-teamet. Gennemføre og følge op på awareness- og phishingkampagner sammen med compliance-teamet samt understøtte kundekrav, lovgivning og ISO 27001.
  • Brugere og endpoints: Administrere brugeradgange i Microsoft 365 og øvrige systemer samt indkøbe og klargøre pc’er og mobiltelefoner med fokus på automatiseret klargøring og udrulning.
  • Drift og vedligeholdelse: Håndtere patching, sårbarheder og firmwareopdateringer samt planlægge og gennemføre servicevinduer, migreringer og månedlige Disaster Recovery-tests.
  • Support og overvågning: Håndtere service requests, incidents og alarmer fra brugere, kunder og platforme samt videreudvikle overvågning og alarmering.
  • Automatisering og dokumentation: Optimere interne IT-processer gennem scripting og automatisering samt dokumentere løsninger og dele viden på både dansk og engelsk.

For at sikre stabil drift og høj tilgængelighed af de kundevendte SaaS-løsning bliver du desuden en del af en vagtordning, der sikrer overvågning og håndtering af kritiske hændelser døgnet rundt. Vagtordningen aflønnes særskilt, og man har vagten én uge ad gangen ca. hver 4. uge.

 

Din værktøjskasse

Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende områder og teknologier:

  • Drift og vedligeholdelse af forretningskritiske IT-løsninger.
  • Har en sikkerhedsorienteret tilgang til dit arbejde og kan vurdere risici og træffe velovervejede tekniske beslutninger.
  • Trives med ansvar og kan prioritere mellem forskellige opgaver.
  • Microsoft 365, herunder brugeradministration, Exchange, SharePoint og Teams.
  • Microsoft Entra ID, Azure Virtual Machines og Conditional Access.
  • Grundlæggende Azure- og netværksforståelse.
  • Microsoft Intune og Microsoft Defender-portalen.
  • Administration af tredjepartsløsninger, herunder opsætning af Single Sign-On.
  • Fejlfinding og analyse af tekniske problemstillinger.
  • Grundlæggende kendskab til EDI er et ekstra plus.

Du behøver ikke nødvendigvis at kunne sætte flueben ved alle punkterne. Det vigtigste er, at du har et solidt teknisk fundament, interesse for IT-sikkerhed og lyst til at udvikle dine kompetencer.

 

Hvad tilbyder vi?

Hos Bizbrains bliver du en del af en softwarevirksomhed med dygtige og engagerede kolleger, hvor faglig sparring, samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Du får en arbejdsplads med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og gode muligheder for at få indflydelse på både dine egne opgaver og udviklingen af IT-miljøet.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fleksible arbejdstider og løn efter kvalifikationer.
  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • Pensionsordning, frokostordning og massageordning.
  • Fri telefon, bærbar pc og betalt internet derhjemme.
  • Frugtordning og køleskabe med kolde drikkevarer.
  • Sociale arrangementer, herunder to årlige firmafester samt lokale og afdelingsbaserede aktiviteter.

Dit primære arbejdssted bliver kontoret i Vejle, hvor vi vægter både det faglige og sociale fællesskab højt.

 

Om Bizbrains

Bizbrains er en dansk softwarevirksomhed, der udvikler integrationsløsninger til virksomheder med komplekse behov for dataudveksling.

Med vores integrationsplatform, Link, hjælper vi virksomheder med at forbinde deres systemer, automatisere forretningsprocesser og skabe bedre samarbejde på tværs af deres digitale værdikæder.

Vores kunder spænder over en bred vifte af brancher, herunder energi, fødevarer, Pharma, detailhandel og forsikring.

Hos Bizbrains tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, faglighed og frihed under ansvar. Vi lægger vægt på initiativ og giver vores medarbejdere mulighed for at påvirke både deres daglige arbejde og virksomhedens udvikling.

 

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Kenneth Brandstrup fra SCR på tlf. +45 28 93 72 70 eller via mail: kbr@scr.dk

Søg stillingen på nedenstående link, og vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig. Ansættelsesstart er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

 

Del denne stilling

LinkedIn
Email
Print