Senior OT Sikkerhedsansvarlig

Senior OT Sikkerhedsansvarlig

Hos Evida søger vi en erfaren Senior OT Sikkerhedsansvarlig, som får det fulde ansvar for OT-afdelingens cybersikkerhed og compliance. Du er den faglige autoritet, der sætter retning og sikrer, at sikkerhed indbygges i OT-arkitektur, projekter og drift på en pragmatisk og risikobaseret måde – uden at kompromittere drift, safety og tilgængelighed.

 

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med samarbejde på tværs af OT, IT, Cybersikkerhed og forretning. Hvor andre arbejder tæt på driften, arbejder du på arkitektur- og retningsniveau og er med til at definere standarder og løsninger. 

 

Dine ansvarsområder

Som Senior OT Sikkerhedsansvarlig har du det overordnede faglige ansvar og skal:

  • Fungere som OT-afdelingens primære faglige autoritet på cybersikkerhed og sikre en konsistent, risikobaseret tilgang til sikkerhed i OT, afbalanceret mod drift, safety og tilgængelighed.
  • Repræsentere OT i relevante beslutningsfora og styregrupper.
  • Ansvarlig for OT’s compliance-setup: kontrolstruktur, evidenskrav, roller (kontrolejer / kontroludfører), frekvenser, afvigelser og modenhedsmål.
  • Ansvarlig for OT’s cyber-styring og risikoregister: identifikation, vurdering, behandling og accept (med tydelig beslutnings- og eskalationspraksis).
  • Udarbejde beslutningsoplæg til ledelse/CISO vedr. væsentlige risici, undtagelser og prioriteringer.
  • Fastlægge og håndhæve sikkerhedskrav i OT-arkitektur, projekter, ændringer og leverandørleverancer (fx segmentering, adgangsstyring, remote access m.v.).
  • Ansvarlig for OT’s cyberberedskab: playbooks, roller, kommunikationslinjer m.m.
  • Sikre, at OT-hændelser kan håndteres hurtigt og sikkert i samspil med IT/SOC/CISO. Sætte retning for sikkerhedskrav til leverandører, og tredjepartsadgang

 

Hvem er du?

Du har solid erfaring med OT-arkitektur, automationssystemer eller komplekse infrastrukturer – gerne fra energisektoren, procesindustrien eller anden kritisk infrastruktur. Du har typisk en baggrund som ingeniør, arkitekt og har flere års erfaring med at designe og rådgive om OT-løsninger.

Du evner at arbejde strategisk og skabe overblik i teknisk komplekse opgaver, arbejder struktureret og har fokus på dokumentation.

 

Bliv en del af den grønne omstilling i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur

Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed, der er i forandring, og hvor hverdagene sjældent er ens. Som Danmarks nationale gasdistributør har vi ansvaret for mere end 18.000 kilometer gasrør, der leverer energi til omkring 300.000 private kunder og virksomheder. Vi tilkobler biogasanlæg og udvikler fremtidens infrastruktur til transport af brint og CO₂ – og du bliver en vigtig del af den rejse.

 

Dit primære arbejdssted bliver Evidas hovedkontor i Viborg, og vi tilbyder høj fleksibilitet med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen eller arbejde fra vores satellitkontor i Aarhus.

 

Da vi arbejder midt i den kritiske infrastruktur, vil der i forbindelse med ansættelsesforløbet være behov for, at Evida gennemfører baggrundskontrol af dig, herunder bl.a. kontrol af din identitet, CV, uddannelsesbeviser og straffeattest. Derudover er der krav om, at du – efter gennemført baggrundskontrol – kan sikkerhedsgodkendes af Energistyrelsen og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.

 

Vil du være en del af Evida?

Rekrutteringsprocessen varetages af Seniorkonsulent Kenneth Brandstrup fra SCR. Send hurtigst muligt dit cv via nedenstående “Søg stillingen”, da vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del denne stilling

LinkedIn
Email
Print